|
Vandpyt-pjaskeri
Sunget af 3. og 4. klasse
på Ravsted Skole 2006
Tekst: Maj-Britt Schmidt 2006
Melodi: Kai E. Møller 2006
Dryppe, dryppe, dryp, dryp, dryp,
regnen drypper ned
Jeg går i regnen, smiler glad
og ser en mus der tager bad,
mon tæerne den vasket har?
Nej, se - et hovedspring den ta’r.
Hr. Bille kravler på et blad,
men han vil ikke med i bad.
Han skynder sig af sted, af sted
og tænker: ”Puh – la’ mig i fred”.
Dryppe, dryppe, dryp, dryp, dryp,
regnen drypper ned
Hr. Frø han hopper rask af sted,
se, han har badebukser med
og gummisko og paraply,
jeg tror minsandten den er ny.
Jeg går i græsset på en sti
og ser på vandpyt-pjaskeri.
Fru Humlebi hun kigger frem
fra hendes gode varme hjem.
Dryppe, dryppe, dryp, dryp, dryp,
regnen drypper ned
Hr. Muldvarp går med solbriller
trods det at regnen triller
helt ned af sneglens fine hus,
hun byder ind den lille mus
til kage og til saftevand.
Han hopper op og glad i land
og spæner over stok og sten
på sine korte museben.
Dryppe, dryppe, dryp, dryp, dryp,
regnen drypper ned
|